Betalingsgateway og indløsningsaftale

Dankort eller ej

Kan man leve uden Dankort findes der nogle løsninger som er nemme at komme i gang med. Stripe og PayPal har den fordel at man ikke skal bruge en indløsningsaftale, da de står for det hele. Til gengæld er de noget dyrere hvis man har en høj omsætning.

Vil man kunne tage imod det rene Dankort, er der ingen vej uden om en indløsningsaftale med Nets samt en aftale med en betalingsgateway. Kan man nøjes med Visa/Dankort er QuickPay + ClearHaus umiddelbart den billigste kombination, men det afhænger af omsætning.

Stripe

Stripe udmærker sig ved at det er nemt at komme i gang og man ikke har behov for en indløsningsaftale. De tager 1,80 kr. pr. transaktion plus henholdsvis 1,7% af omsætningen for danske kort, og 2,9% af omsætningen for internationale kort. Der er ikke mulighed for at betale med det rene Dankort.

Læs mere for om Stripe her.

Læs resten

SEO for begyndere

Søgemaskineoptimering er et bredt emne, og det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte. Før man går igang med at søgemaskineoptimere sin webshop, er det en god idé at finde de søgeord man gerne vil optimere til. Jo færre søgeord, jo lettere vil det være.

Et redskab man kan bruge Google AdWords Keyword Planner, eller søgeordsplanlægning på dansk. Log ind på Google AdWords eller opret en konto, og til menuen Tools | Keyword Planner. På dansk hedder punktet Værktøjer | Søgeordsplanlægning.

Her kan du få idéer til hvilke søgeord der er relevante for din webshop, samt du kan få et overblik over hvor mange søgninger der foretages på de udvalgte søgeord.

Læs resten

Godt igang med PrestaShop

PrestaShop er nemt at installere og komme i gang med. Det kræver kun en web host hvor man kan installere shoppen.

Jeg har valgt Gigahost som host, men der er mange andre udbydere at vælge imellem. Jeg har benyttet Gigahost i en årrække til hosting af WordPress websites, og har altid været godt hjulpet hos dem. De yder god support og har høj oppetid.

Hos Gigahost kan man for 29 kr. om måneden hoste så mange domæner som man har behov for uden at det koster ekstra. Man kan ændre i php.ini filerne som kan være nødvendigt når man skal sætte shoppen op. Derudover får man 35 GB diskplads, som er rigeligt til de flestes behov. Har man behov for mere plads tilbyder de en VPS til 149 kr. om måneden. Læs resten

Web- og logodesign

Jeg har bestilt et logo og facebook banner på fiverr.com. Det kostede $45 og der var en profilephotofin kommunikation med designeren. Det er måske ikke helt perfekt, men i sidste ende er det næppe logoet som afgør om shoppen bliver en succes. Når man har begrænsede midler gælder det om at prioritere, og jeg vil hellere spare pengene til køb af varer og markedsføring når den tid kommer.

Det samme gælder webdesignet. Efter at have valgt Prestashop som e-commerce platform, fandt jeg et design på themeforest til denne type shop. Det kostede $69 og kan tilpasses i en uendelighed.

Shoppen er nu installeret på mit webhotel og design og logo er lagt på. Nu skal der bare nogle varer på hylderne.

Kunsten at finde en leverandør

Hvor finder man en leverandør af pashminasjaler? Jeg starter søgningen på Alibaba, hvor der er mange som tilbyder det jeg søger. Det er selvsagt svært at vurdere kvaliteten af deres varer, og med de priser som ægte cashmere ligger på, er det klart at der er et stort marked for uægte og syntetiske efterligninger. Efter at have været i kontakt med nogle af annoncørerne på Alibaba, er jeg ikke overbevist om at de overhovedet er producenter, men bare mellemmænd.

Internettet mangler ikke webshops med billigt bras, og jeg vil gerne sælge noget af en høj kvalitet. Jeg forsøger derfor at lave et opslag på linkedin hvor jeg efterlyser producenter af højkvalitet cashmereprodukter. Det giver pote. Jeg får kontakt til en italiener som er partner i et nepalesisk væveri som producerer pashminaer. Jeg får ham til at sende et par vareprøver som jeg spændt venter på.

Valg af e-commerce platform

Valget af e-commerce platform er vigtigt da ikke er nemt at skifte når først man er gået online med sin webshop. Dernæst vil et webdesign til én type shop ikke passe til en anden type. Et af mine vigtigste kriterier for mit valg af webshop er mulighederne for SEO. Det er mit mål at få så mange besøgende som muligt ved organiske søgninger, så dette er et absolut must for mig.Fotolia_56998226_Subscription_Monthly_M

Dernæst skal der være mulighed for at tilpasse shoppens tema med eget webdesign.

Man kan opdele webshops i to hovedkategorier.

  • Software as a service løsningen
  • Gør det selv løsningen

Læs resten

Hvad skal barnet hedde?

Det er svært at finde på et godt navn, og i sidste ende er det ikke så vigtigt, med mindre man laver sit eget tøjbrand eller lignende. Det skal være let huske og til at stave.

Om det man sælger skal indgå i navnet er en smagssag. Ulempen ved at lade varenavnet indgå i shoppens navn er, at det kan være svært at udvide sortimentet senere. Omvendt kan det være en fordel at have et søgeord i domænet i forhold til SEO.

Da jeg har valgt at sælge pashminasjaler og tørklæder, vil jeg gerne have et domænenavn hvor ordet pashmina indgår. Efter overvejelse af forskellige forslag lander valget på PashminaWear. Det er rart at få navnet på plads. Det gør det hele mere konkret. Nu kan jeg bestille et logo, og jeg køber domænet pashminawear.dk.

Hvad skal jeg sælge?

I det forrige indlæg satte jeg fire kriterier op som mine varer skal opfylde. Efter nogle
Webshop produkterdages brainstorming har jeg fundet frem til nogle kandidater:

  • Silkeslips og butterflies
  • Ure
  • Smykker
  • Pashminasjaler
  • Poloshirts

Herefter har jeg lavet en analyse af hvor mange webshops der findes som sælger mine kandidater. Jeg kunne hurtigt konstatere at jeg ikke var den første som havde fået de samme idéer.

Læs resten

Jeg vil starte en webshop

Velkommen til min blog! Det er torsdag den 2. april 2015, og jeg har besluttet at starte en webshop. På bloggen vil jeg berette om de tanker og overvejelser jeg gør mig i opstartsfasen af en webshop. Jeg har i længere til haft lyst til at starte en biks, men nu skal det være. Min tanke er ugentligt at blogge om mine tanker, overvejelser og beslutninger, til inspiration for andre som står i en lignende situation.Start webshop

Det er mit mål at forretningen skal være profitabel, og at overskuddet står mål med mine anstrengelser. Om den så omsætter for 100.000 kr. eller 1.000.000 kr. om året er ikke så vigtigt til at starte med. Jeg har ingen ambitioner om at det skal være min primære indtægtskilde.

Læs resten